ForbrugMiljø

Godt nyt: ikke længere forhøjede niveauer af PFAS i økologiske æg

Fødevarestyrelsen ophæver nu anbefalingen om, at børn mellem 4 og 9 år skal spise færre økologiske æg. Det sker efter, at Fødevarestyrelsen på ny har testet økologiske æg. Analyserne viser, at indholdet af PFAS i æggene er meget lavt og i alle tilfælde under grænseværdien.

Nu kan du roligt igen give dine børn og dig selv økologiske æg til morgenmad og madpakker. Fødevarestyrelsen har nemlig ophævet anbefalingen om, at børn mellem 4 og 9 år skulle spise færre økologiske æg.

Anbefalingen kom efter, at der i vinters blev konstateret et forhøjet indhold af PFAS i æg fra økologiske høns, som havde fået foder med fiskemel. Ægproducenterne reagerede dengang hurtigt på oplysningerne om det forhøjede PFAS-indhold i økologiske æg. Fiskemel blev fjernet fra hønsenes foder, og indholdet af PFAS i æggene er faldet hurtigt herefter. Det bekræfter nye analyser, skriver ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri i en pressemeddelelse.

Fødevarestyrelsen har i marts og april 2023 undersøgt æg fra 10 forskellige økologiske producenter. I otte prøver blev der ikke påvist PFAS, mens der i to prøver var fund af PFAS, men langt under grænseværdien. Der blev ikke påvist PFAS i prøver fra fire forskellige konventionelle æggeproducenter. Efter fundet af PFAS i visse typer af fiskemel har Fødevarestyrelsen også undersøgt fisk fra hav- og dambrug. I 10 af disse prøver er der ikke påvist PFAS, mens der i tre prøver er påvist PFAS i meget lave niveauer og langt under grænseværdien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det skaber tryghed

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeriminister Jacob Jensen er glad for resultaterne af de nye analyser.

”Det er utrolig glædeligt, at Fødevarestyrelsen nu har konstateret, at økologiske æg ikke længere har PFAS i forhøjede niveauer. For mig at se er det udtryk for høj fødevaresikkerhed, når det så hurtigt er lykkedes at få lokaliseret og fjernet kilden til problemet – nemlig fiskemel i foderet. Det skaber tryghed og vished om, at der ikke er noget at frygte ved at spise økologiske æg. Fra regeringens side har vi fortsat stort fokus på den seneste tids generelle udvikling med PFAS, og derfor har Fødevarestyrelsen igangsat et bredere screeningsarbejde af PFAS i vores fødevarer, så vi bliver klogere og kan sætte ind, hvor der er brug for det,” siger han.

PFAS har fyldt meget de seneste måneder, efter der er blevet konstateret for høje niveauer i stoffet i både regnvand, drikkevand, havskum og altså også i æg. Det fik blandt andet Dansk Industri til at efterlyse et EU-forbud mod PFAS. I folketinget diskuteres det lige nu, om der også skal være et nationalt forbud mod PFAS.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services