Forbrug

Forskere vil undersøge danskernes holdninger til klimavenlig mad

Forskere fra Aarhus Universitet har startet et projekt, hvor de vil undersøge, hvordan forbrugerne forstår og vælger klimavenlig mad.

En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har netop startet et projekt, hvor de vil undersøge, hvordan forbrugerne forstår og vælger klimavenlig mad. Undersøgelsen er en del af Kvalitetsindekset 2023, der er en årlig undersøgelse af forbrugernes opfattelse af fødevare- og madkvalitet.

Hvad motiverer danskerne til at købe klimavenlig mad? Og hvilke barrierer står i vejen for det bæredygtige valg? Det og meget andre skal en gruppe forskere fra Aarhus Universitets MAPP Centre, der forsker i værdiskabelse i fødevaresektoren for forbrugere, industri og samfund, nu undersøge.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kvalitetsindekset udføres årligt, og hvert år vælges der et tema. Indenfor det tema udarbejdes der en række spørgsmål, der stilles udover de allerede fastlagte spørgsmål i spørgeskemaet.

Årets tema handler om, hvordan forbrugerne forstår og vælger mindre klimabelastende fødevarer. Spørgeskemaet besvares hvert år af over 1000 danskere. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Nulpunktsmåling

Professor Tino Bech-Larsen står i spidsen for Kvalitetsindekset 2023, og ser frem til at undersøge danskernes holdninger til klimavenlig mad.

”Årets tema-del har dels til formål at sammenligne klima med andre bæredygtighedsmål i forhold til forbrugernes holdninger og præferencer, når de køber fødevarer,” siger hun.

Udover at blive klogere på danskernes holdninger til klimavenlige fødevarer, er det også meningen, at tema-delen af spørgeskemaet skal fungere som en slags nulpunktsmåling for det klimamærke, som regeringen forventer at indføre i 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimamærket forventes at blive indført som en skalamodel, hvor en fødevare kan få karaktererne A-E, som forbrugerne kender fra fx energimærkning. De forskellige karakterer får også en farve på en farveskala fra grøn til rød, for at forsøge at gøre mærket let at afkode for forbrugeren.

Viden og mulighed er vigtige

Tino Bech-Larsen forventer, at klimamærket kan have en effekt, men hvilken er det svært at spå om, forklarer han.

”Jeg vil forvente, at folk efter introduktionen af et klimamærke oplever at have en bedre mulighed for at vælge mindre klimabelastende produkter – om de så gør det, er en helt anden sag”, siger han, og uddyber:

”Men viden og mulighed kan påvirke forbrugernes ansvarsfølelse, for hvis man ikke ved noget om klimaeffekter, så ændrer man heller ikke sit forbrug efter det”, siger professoren.   

Det er meningen, at spørgsmålene om klimamærket skal gentages, når mærkningsordningen er indført.

”Det kan være en hjælp til at vurdere, hvad effekten af sådan et klimamærke kan være. Men allerede nu kan målingen give os en større forståelse for, hvad klima betyder i forhold til andre bæredygtighedsmål som fx dyrevelfærd og økologi,” siger Tino Bech-Larsen. 

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services