ForbrugMiljøNyheder

Dansk Industri vil have EU-forbud mod PFAS

Fem EU-medlemslande har fremsat forslag om forbud mod anvendelse af PFAS, og den idé er Dansk Industri med på.

Fem EU-medlemslande har fremsat forslag om forbud mod anvendelse af PFAS, og den idé er Dansk Industri med på.

Du har nok hørt om det her på det seneste. Der er fundet PFAS i Danmark i havsskum, i drikkevand og i økologiske æg, og nu har fem EU-medlemslande fremsat forslag om forbud mod anvendelse af PFAS. Og det er en rigtig god idé, mener Dansk Industri.

Der findes mere end 10.000 forskellige kemiske stoffer, der går under betegnelsen PFAS. De bruges i mange af vores forbrugerprodukter og findes i vores miljø, og de er uhyre svære at nedbryde i naturen. En meget stor del af den PFAS, vi har i Danmark, er transporteret over grænsen med vandet, i luften og i de produkter, vi bruger. Derfor er det utroligt vigtigt med et EU-forbud mod PFAS og ikke blot et nationalt forbud, skriver DI i en pressemeddelelse.

– Udfordringen med PFAS er kompleks og presserende, og forureningen kender ingen grænser. Der skal sættes en prop i udledningerne, og det gør vi mest effektivt med et EU-forbud mod PFAS i forbrugerprodukter, siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nødvendigt med forbud

Det er ikke første gang, Dansk Industri taler for et forbud mod PFAS på EU-niveau. Det har organisationen gjort i mange år, og selv om et dansk forbud mod PFAS har været diskuteret på det seneste, er det ikke ambitiøst nok ifølge Dansk Industri.

– Meget af den PFAS, vi har i Danmark, kommer fra andre lande, og krydser grænsen med luft, vand og transport. En enegang vil heller ikke batte særligt meget. I stedet skal vi bruge kræfterne på at presse på i EU for at få forbuddet på plads – og gerne hurtigt, siger Karin Klitgaard.

Hun påpeger også, at en eventuel beslutning om at indføre et nationalt forbud, kan blive underkendt i EU.

– Der findes flere eksempler på, at Danmark har forsøgt sig med et nationalt forbud, som derefter er blevet underkendt i EU. Det er vores klare vurdering, at det også sagtens kan ske, hvis Danmark indfører et nationalt forbud mod PFAS, fordi det vil stride mod reglerne for det indre marked, siger Karin Klitgaard.

Det forslag, der er fremsat i EU, er omfattende og inkluderer alle anvendelser. Enkelte brancher er dog undtaget. Det gælder blandt andet noget medicinsk udstyr. Forslaget kommer i høring i et halvt år, og der skal udføres konsekvensanalyser, før forslaget kan fremsættes til behandling i EU-parlamentet formentlig i foråret 2024. Et EU-forbud vil derfor kunne få effekt i 2026.

Der er noget tid til, så andre værktøjer skal tages i brug i mellemtiden, mener Dansk Industri.

– Mens vi kæmper for EU-forbud mod PFAS, skal vi skrue markant op for kildeopsporing og rensning af fortidens synder. Altså en kæmpe oprydning. Det er Miljøstyrelsen og virksomhederne i fuld gang med, men vi ved ikke nok til at sætte målrettet ind. Vi har virksomheder i Danmark, der specialiserer sig i netop det og de kompetencer får vi hårdt brug for, siger Karin Klitgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services