Forbrug

Nu skal du sortere dit tekstilaffald

Et bredt politisk flertal har besluttet, at vi fra 1. juli skal sortere vores tekstilaffald derhjemme. Det betyder, at flere ton tøj og tekstiler vil blive genanvendt.

Et bredt politisk flertal har besluttet, at vi fra 1. juli skal sortere vores tekstilaffald derhjemme. Det betyder, at flere ton tøj og tekstiler vil blive genanvendt.

De lasede cowboybukser, blusen med hul i eller det gamle tæppe ender i dag ofte i skraldespanden, hvorfra det køres til et forbrændingsanlæg sammen med det øvrige restaffald. Det udleder unødigt meget CO2, når det går op i røg i stedet for at få et nyt liv som for eksempel nyt tøj, klude eller isolering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu kan vi alle være med til at gøre en forskel, så vores tekstilaffald kan blive genanvendt til nye produkter. Den 1. juli er nemlig skæringsdato for sortering af tekstilaffald ude i de danske hjem.

– Tekstiler er den fjerde mest miljø- og klimabelastende industri i EU – kun overgået af bøffer, boliger og biler. Det går ud over vores miljø og klima, og det kan vi gøre noget ved, når vi sorterer vores affald. Et bredt politisk flertal har sat en ambitiøs målsætning om at skære ned på affaldsmængderne, som også omfatter vores tekstilaffald, siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

Bliver til nyt tøj, isolering, tæpper og møbelfyld

Måske er der allerede en skraldespand eller plasticpose klar, hvor du bor, så du kan aflevere tekstilaffald, som kan få nyt liv. Tekstilaffaldet bliver kørt til sorteringsanlæg, hvor det blandt andet deles op i fibertyper og farver, og derefter kan tekstilfibrene omdannes til nye tekstiler som for eksempel tøj, isolering til huse, fyld til møbelhynder, bilsæder, klude eller tæpper.

– Det tøj og tekstil, vi sorterer derhjemme, kommer for eksempel videre til nogle af de sorteringsanlæg, der er rundt om i Danmark. Herefter ryger det videre til andre virksomheder, hvor tøjet bl.a. kan blive trevlet op til garn, som bruges til produktion af nyt tøj til verdensmarkedet. Industrien forudser, at der er et stort udviklingspotentiale i det her, og branchen er allerede i fuld gang, siger miljøminister Magnus Heunicke, som understreger, at tøj, der ikke er gået i stykker, fortsat skal afleveres til genbrug.

– De frivillige velgørende organisationer gør et stort og vigtigt arbejde med at sikre mere genbrug og dermed nedbringe affaldsmængderne. Derfor skal vi stadig huske at aflevere vores tøj og tekstiler, der kan genbruges, i genbrugscontaineren eller genbrugsbutikken, siger Magnus Heunicke.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Markedet er hastigt på vej

Danmark arbejder ad flere spor for at sikre en mere cirkulær økonomi. Det omfatter blandt andet sortering af affaldet derhjemme, som et bredt politisk flertal besluttede i 2020. Her blev det også besluttet, at Danmark skal gå forrest i EU mht. tekstilaffald, for at vise vejen og skubbe til den grønne udvikling. Fristen for indsamling af tekstilaffald fra EU er fastsat til 2025.

Markedet for genanvendelse af tekstiler i Danmark og EU er under udvikling. Men branchen er med hastige skridt på vej mod nye og bedre metoder til at genanvende tekstilerne.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services