Miljø

Jordens byer vil blive til bageovne

En ny udregning vurderer, at i 2100 kan byer verden over blive op til 4,4 grader varmere. Og dét på trods af, at vi knokler for at nedsætte udledningen af drivhusgasser, og for at den globale temperatur ikke må stige mere end 2 grader. Årsagen er det, der kaldes heat-island effekten, og det kan koste menneskeliv.

Heat-island effekt – varme-ø effekt – lyder måske dejligt. Du tænker måske palmer, strand og en sval brise. Problemet er, at det overhovedet ikke dét, det handler om, men netop det helt modsatte: Varm, mørk asfalt, bygninger i byen, der holder på varmen natten over og forhindrer vinden i at nedkøle, og ingen planter til at give skygge eller til at nedkøle med deres naturlige vandfordampning. Et internationalt hold af forskere har brugt en ny teknik til at måle på temperaturstigninger i verdens byer, og det ser ikke godt ud. Det ser faktisk smeltende varmt ud. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

4 grader varmere

Den nye model vurderer, at ved år 2100, kan verdens byer blive op til 4,4 grader varmere. Det er et tal, der fuldstændigt overstiger Paristraktatens mål om en gennemsnitlig temperaturstigning på 1,5-2 grader på verdensplan. Modellens konservative estimater ligger på en temperaturstigning på “kun” 1,9 grader i verdens byer, men det er heller ikke småting, når det i det hele taget burde gå den helt modsatte vej. 
Generelt har klimamodeller ikke taget højde for byområder, da de kun udgør 3% af planetens overflade. De har kigget mere på havet, is, luftstrømninger og regnskove. Men selv om byer kun dækker 3% af kloden, så bor over 50% af verdens befolkning i byer, og det er dem, varmen virkelig vil gå ud over.

Heat-island effekten forklaret

Den urbane heat-island effekt, som er den, der er på spil her, opstår af flere grunde. Grundlæggende har det med at gøre, hvordan overfladerne absorberer og fastholder varme. For det første er mange overflader i byer mørke. Asfalt, stål, mursten og cement er mørkt i farverne. Mørke overflader absorberer alle bølgelængder af lysenergi og omdanner dem til varme. I modsætning reflekterer hvide overflader alle bølgelængder. Derfor bliver mørke overflader såsom bygninger og veje varmere af solen. Sideløbende bliver bygningsmaterialer ofte lavet sådan, at de er uigennemtrængelige. Det er selvfølgelig smart, når man skal bo i dem, men det gør også, at vand ikke kan komme igennem og være med til at køle bygningerne. De varme bygninger og veje med videre holder således på varmen og bliver ved med at afgive varme natten over.

De mange biler, fabrikker m.m. bidrager også til opvarmningen af byer.

Planter er naturens airconditioning

Byområder er også karakteriseret ved, at der er færre planter og grønne områder – noget, der ellers ville kunne bidrage til nedkølingen af byerne. Ud over at planter giver mere skygge, så køler de også ved transpiration. Planter suger nemlig vand op via rødderne, som de opbevarer i deres stængler, stammer og blade. Vandet kommer ud gennem små huller på undersiden af bladene, hvor de danner vanddamp, der frigives til den omkringliggende luft. På den måde fungerer planter som naturens aircondition. Du kan selv fornemme det, hvis du på en varm dag finder et område med græs tæt på et fortorv. Når du mærker på de to områder, vil du opdage, at græsset føles køligere end fortorvet. 

Varme dræber

Ifølge WHO stiger antallet af mennesker, der dør i hedebølger. Fra 1998 til 2017 er 166.000 mennesker døde af varme. Varme kan dræbe på mange måder, især når vores kroppe ikke kan komme af med varmen. Normalt sveder vi for at komme af med varmen og køle huden, men hvis der er høj luftfugtighed, kan vi ikke komme af med sveden. Grunden til, din hud bliver rød, når det er varmt er, at kroppen fører mere blod væk fra kroppens indre for at køle dig ned. Men hvis det bliver meget varmt, kan det medføre, at de indre organer ikke får nok blod, og det kan medføre celledød. Det kan gå ud over selv raske mennesker og børn, som har en mindre overflade end voksne til at komme af med varmen på. Når vi så tager med i ligningen, at det ser ud til at blive endnu varmere i jordens byer på grund af heat-island effekten, og at op til 70% af jordens befolkning forventes af bo i byer i 2050, er problemet til at få øje på.

Det bliver varmt i byerne, og den massive brug af airconditioning kræver energi – et forbrug, der ikke ligefrem gavner klimaet.

Hvordan kan det løses?

Der er flere måder at løse problemet på. En løsning er flere grønne områder og beplantning i byer, så planterne kan få lov til at udfylde deres rolle som airconditionere, der også giver skygge. For eksempel kunne man plante haver og andre grønne områder på byens tage. Lysere overflader ville også løse en stor del af problemet, og nogle byer er allerede i gang med at dække sort asfalt med lysere, grå materialer, der kan reflektere solens varme. Man kan også kigge på bygningsmaterialerne og arbejde med overflader, der tillader vand at trænge ind og fordampe. Hvis materialet ikke har muligheden for at lade vand cirkulere gennem sig, kan det ikke køle sig ned. Og den vigtigste løsning overhovedet: Få modarbejdet klimaforandringerne så hurtigt og effektivt som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services