Miljø

Bekymrende: Nye typer stoffer målt i dansk drikkevand

Måling påviser over 400 forskellige kemikalier i vand fra et enkelt dansk vandværk. Flere stoffer kan have sundhedsskadelige virkninger.

Måling påviser over 400 forskellige kemikalier i vand fra et enkelt dansk vandværk. Flere stoffer kan have sundhedsskadelige virkninger.

Mens der er massivt fokus på PFAS-stoffer og pesticidrester i dansk drikkevand, er der sparsom opmærksomhed rettet mod de hundredvis af andre kemiske stoffer, som findes i vores grundvand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Analysekemikere fra Københavns Universitet har i samarbejde med vandselskabet Novafos lavet brede målinger af hvilke typer stoffer, der findes i drikkevand fra tre vandværker. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Forskerne påviste over 400 forskellige kemiske stoffer i vandet fra et enkelt vandværk. I vandet fra de to øvrige vandværker var der over 100 stoffer i hver. Hvor mange af disse stoffer, som er naturligt forekommende, og hvor mange som er menneskeskabte, vides ikke. Mindst ni stoffer betegner forskerne som bekymrende, fordi de bl.a. kan have skadelige virkninger på organer, være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

”Vi fandt bl.a. det giftige klorerede stof TCP, der bruges som insektmiddel og kan være kræftfremkaldende, vi fandt melamin, der bruges i plastindustrien, og som kan skade blære og nyrer, samt andre stoffer, der kan være sundhedsskadelige i tilpas høje koncentrationer. Derudover målte vi mange andre kemikalier, som ingen kender giftigheden af,” siger analysekemiker Selina Tisler, adjunkt ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og førsteforfatter på studiet, som er udgivet i tidsskriftet Environmental Pollution.

Helt nye stoffer

Fem af de påviste stoffer er så vidt vides aldrig før blevet rapporteret i grundvand noget sted i verden. Det drejer sig bl.a. om benzothiazol, som bruges i bildæk og på kunstgræsbaner, og som har vist høj giftighed i celletests. Yderligere fem stoffer er efter forskernes viden aldrig før fundet i dansk grundvand. Det gælder bl.a. ovennævnte TCP (2,4,6-trichlorophenol)og TFMS (trifluoromethansulfonsyre), som bruges i brandslukningsskum, og som hører til den store gruppe af PFAS-stoffer. Et nyligt studie viser, at stoffet giver fysiologiske forandringer og forstyrrelser i tarmbakterierne hos pattedyr.

Forskerne understreger kraftigt, at de lige nu kun har indikationer af, hvor store koncentrationerne af de enkelte stoffer er. Derfor kan det ikke fastslås, at der er nogen sundhedsfare ved at drikke vandet. Ifølge Novafos overholder vandet fra de tre vandværker alle gældende regler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services