Miljø

Europas største vertikale landbrug ligger i København

LED-lys, drevet af vindenergi, sørger for at planterne gror på Europas største vertikale landbrug, der ligger i Taastrup ved København.

Når man tænker landbrug er det som regel langstrakte grønne marker, der dukker op, men Nordic Harvest vil det anderledes. I en lagerhal, på størrelse med en fodboldbane, vokser der salater og krydderurter udelukkende ved hælp af LED-belysning, robotter, vindenergi og genbrugsvand. Det er et såkaldt vertikalt landbrug, det ligger i Taastrup og det er Europas største.

Fjorten etager høje stativer er fyldt med planter, der kan høstes femten gange om året, på trods af, at de aldrig ser hverken dagslys eller jord for den sags skyld. De vokser ved hjælp af 20.000 specialbyggede LED-lys. Et princip, der også bruges af (det noget mindre produkt) Click & Grow Smart Garden, som du kan læse en anmeldelse af her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frøene distribueres af robotter, der kører rundt i gangene og elektriciteten, der driver det hele, kommer primært fra vindmøller.

Dækker en tyvendedel af det danske forbrug

Nordic Harvests vertikale farm i Taastrup kan levere 1.000 tons salater og krydderurter om året, når den er fuldt udbygget, på et areal som svarer til en stor fodboldbane. Til sammenligning er det samlede danske forbrug af den slags grønt på cirka 20.000 tons om året, hvor cirka to tredjedele er importeret. 

– Det betyder altså, at med blot 20 produktionsfaciliteter ville hele Danmarks forbrug kunne være dækket på et areal svarende til 20 fodboldbaner. Så kunne vi slippe for slatten og smagsløs vintersalat for slet ikke at tale om de miljømæssige konsekvenser ved at transportere grønt fra Spanien og Italien med fly og lastbiler, siger Anders Riemann, direktør for Nordic Harvest.

Hvad er vertikale landbrug?

Vertikale landbrug, vertical farms, har eksisteret i mere end ti år og er meget populære i specielt Asien, hvor der ofte mangler plads til at landbrug på konventionelle marker. Men også i USA er vertikale landbrug slået igennem. Nordic Harvest er det største vertikale landbrug i Europa og blandt verdens p.t. største.

 

Ifølge Riemann bruger det vertikale landbrug kun en liter vand per kilo grønt, der produceres, hvilket er 250 gange mindre end der bruges på afgrøder, der dyrkes konventionelt på marker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan ikke Ø-mærkes

Da Nordic Harvest dyrker i et lukket og helt rent miljø uden jord, bruges der hverken sprøjtemidler eller andre kemikalier i produktionen – præcis som det er tilfældet med økologiske produkter. Men da Ø-mærket forudsætter at planterne skal vokse i jord – oprindeligt på grund af EUs intentioner om genopretning af landbrugsjorden – er det altså ikke muligt for Nordic Harvest at sætte Ø-mærket på deres produkter.

vertikale landbrug
Fra det vertikale landbrug i Taastrup (foto: Nordic Harvest).

Størstedelen af den første høst fra Nordic Harvest er i øvrigt allerede afsat til kantiner og storkøkkener, mens Nordic Harvest forventer, at de første produkter lander i almindelige supermarkeder i starten af 2021.

Denne artikel er oprindelig bragt på vores søstersite, iNPUT.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services