Hvis landbruget skal nå sine klimamål, skal der produceres færre grise og køer, siger klimarådet. Dermed går rådet imod regeringens løfte om, at landbruget ikke vil miste arbejdspladser med en CO2-afgift.
Landbruget skal have færre dyr i fremtiden, hvis landbruget skal levere sin del for at nå de danske klimamål. Det konkluderer klimarådet, som har regnet på, hvad det vil betyde, hvis landbruget skal betale en klimaafgift på 750 kroner for hvert ton CO2, metan eller lattergas, hver gård udleder.
Dermed siger klimarådet, der rådgiver regeringen i klimapolitikken, at landbruget må omstille sig og producere mindre kød. Noget, der uundgåeligt vil betyde færre arbejdspladser i landbruget, skriver DR.
– Der er ingen tvivl om, at hvis man ændrer fra en produktion med mange husdyr til en produktion med færre husdyr, så vil det have betydning for arbejdspladserne, siger Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i Klimarådet.
Punkterer regeringens løfte
Med den konstatering sætter klimarådet et søm i dækket på regeringens løfte om, at en CO2-afgift skal udformes sådan, at der samlet set ikke flyttes arbejdspladser ud ad landet. Det er i hvert fald et løfte, der bliver svært at overholde.
– Vi ser det som ret udfordrende, siger Jette Bredahl Jacobsen.
En CO2-afgift vil gøre det dyrere at forurene for landmændene. Til gengæld vil afgiften gøre det billigere for landmænd, der investerer i nye klimatiltag.
Klimarådets analyse viser, at landbruget kan skære 45 procent af sine udledninger i 2030, hvis det bruger alle de teknologier, som med sikkerhed kan siges at virke i dag.
Det er imidlertid ikke nok til at nå klimamålet i 2030. For det kræver en reduktion på 55 til 65 procent.
– Derfor peger vi på, at en strukturel omstilling også er en del af kagen, siger Jette Bredahl Jacobsen, der er næstformand i Klimarådet.
