Alt har været lukket eller begrænset, så heldigvis har vi haft nettet at ty til, når der skulle handles og shoppes under pandemien. Men hvilken betydning har den øgede transport af pakker? Og hvad med al den indpakning i plast og pap, der følger med? Læs her, hvordan det påvirker miljøet, og hvad du kan gøre.
Måske har du ligesom 8 ud af 10 danskere klikket “køb” på den digitale indkøbskurv under corona? Under de forskellige nedlukninger har butikker og shopping været begrænset eller lukket, og måske ville du undgå at tage i supermarkedet efter mælk og udsætte dig for smitte og har derfor handlet dine dagligvarer online til levering ved hoveddøren. Det viser sig, at danskerne har handlet mere online under pandemien end resten af Norden. I Sverige er det 72%, der har handlet online mindst en gang under coronaen, i Norge og Finland er det henholdsvis 66% og 67%.
Tendensen vil fortsætte
31% af de danske forbrugere, der har benyttet sig mere af onlineshopping under pandemien, forventer, at de fremadrettet vil fortsætte med at klikke varerne i indkøbskurvene i stedet for at tage i butikkerne – også efter pandemien er slut. I Sverige er det 27% af forbrugerne, der tænker at blive ved med at handle mere online, i Norge 29% og i Finland 35%.
Med andre ord ser det ud til, at vores onlineshopping vil fortsætte. Interessant nok er det de ældre mellem 40-74, der angiver, at de vil foretage flere onlinekøb, end de ville gøre inden pandemien. Det er primært dagligvareindkøb, der er står for den største ændring i onlineshoppe-adfærd, og det er hveranden forbruger i Skandinavien, der angiver, at de har handlet dagligvarer online.
Tøj, sko og smykker
Det er dog ikke kun dagligvarer, der er røget over internet-diskene. En undersøgelse viser, at det især er tøj, sko og smykker, der har været populært, men også takeaway og ting til hjemme er blevet leveret til danskerne.
Hvordan med klimaet?
Ifølge en ny undersøgelse ser vi, at selv under corona er klimaændringer det tredjevigtigste emne for danskerne. 51% af danskerne valgte klimaforandringer som en af deres topprioriteter, og det blev kun overgået af sundhed og personlig indkomst/pension. Danskerne shopper med andre ord mere online og bekymrer sig stadig om klimaet. Hvordan hænger det sammen? Alt det pap og plastic, der bruges til forsendelserne — og som hober sig op i hjemmene — kan da ikke være helt godt? Og hvad med CO2-udledningen, når alle pakkerne skal futtes rundt til forbrugerne?
Åh jo, miljøet har opdaget, at vi shopper mere online. Men lige nu kan vi ikke måle en stigning i kulstofsudledning efter corona, men hvad sker der, når butikkerne åbner, vi tager på arbejde og rejser igen? Så udledes der mere igen, og skal onlineshoppingen så lægges oven i? Det er ikke til at sige endnu, men der er grund til at råbe vagt i gevær.
Pap, papir og plastic
Indpakning af pap, plastic, bobleplast, flamingo, luftpuder i plastic følger uvægerligt med pakken, du købte online, og forhandlere af pap og luftfyldt plastic kan kun se en opadgående salgskurve. Papir er heller ikke sagen for miljøet; omkring 3 billioner træer laves om til savsmuld hvert år til at lave 241 tons karton, papkonvolutter og øvrig indpakning lavet af papir. Kigger vi på plasticindpakning, er det for tiden under 14% af de 86 millioner ton plasticindpakning, der produceres hvert år, der bliver genbrugt. Langt størstedelen ryger på lossepladser, brændt af eller dumpet i naturen.
Pappet bliver købernes ansvar
Fysiske butikker håndterer det meste af indpakningspappet for dig. Storcentre og butikker sender normalt store baller af forholdsvist rent pap tilbage til genbrug. Ved onlineshopping kommer pappet med hjem til din hoveddør, og det er op til dig at tage dig af det. Det gør, der er en større risiko for, det bare ryger i almindeligt affald eller bliver for beskidt til at kunne blive genbrugt.
The last mile
At få pakken fra forhandler til forbruger koster naturligvis på CO2-kontoen. Dét, der virkelig trækker tænder ud, er det, der kaldes “the last mile”. Den sidste tur ud til forbrugerens hjem er som regel den, der futter forholdsmæssigt mest CO2 af, for det er kun en lille pakke, der skal sendes en længere vej, hvor der ikke er andre ærinder. Især med expres-leveringer er det svært for distributørerne at nå at koordinere og pakke vognene optimalt, så flere pakker kan klares på samme tur.
Amazon har røbet deres CO2-udledning for første gang, og her ser vi 44,40 millioner ton CO2 blive sendt til himmels. Her står deres egne leveringsvogne for 4,7 millioner ton, og tredjepartslevering og indpakning står for 13,89 ton. Det er altså ikke småting, der er tale om.
Returneringer er et skjult kæmpeproblem
Du har valgt nogle bukser, du vil have, online, men du er usikker på størrelsen og farven, så du bestiller nogle par hjem i udvalg og sender dem, du ikke skal bruge, tilbage igen. Det er nemt og gratis i rigtigt mange onlinebutikker. Det, vi som forbrugere slet ikke er klar over, er, hvor meget det påvirker miljøet. Det bliver en ekstra omgang i transport-CO2-udledning, og rigtigt mange virksomheder har ikke tid eller teknologi til at sortere beskadigede varer fra de uønskede varer, så mange af de varer, du sender tilbage, bliver bare smidt ud. En beregning viser, at kun 50% af de returnerede varer kommer tilbage på lageret.
Så hvad gør vi?
Onlineshopping kan være en grønnere måde at handle på end at køre til butikken. Alternativer til dør-levering som pakkebokse og udleveringssteder gør rigtigt meget for at dæmme op for “the last mile”-CO2’en. Men der er flere ting, du kan gøre for at gå miljøet i møde, når du shopper online: Køb flere ting fra samme sted i stedet for fra flere forskellige steder, så det hele kan pakkes i én pakke. Lad være med at vælge expres-levering. Måske I også kan samle jer til et par stykker, der køber fra samme butik og på den måde sparer fragt og klima? Se, om virksomheden, du køber fra, har miljørigtig indpakning, der måske kan returneres og genbruges?
Når du sidder og browser, så lad være med at købe, når du er i tvivl, fordi de lokker med gratis returfragt. Returfragt er dobbelt-op på CO2-udledning, og varen ender måske med aldrig at blive solgt igen, men brændt af eller smidt ud.
Og den vare, der sætter det mindste CO2-aftryk, er trods alt den vare, du ikke køber.
