Forbrug

Genbrugsgaver hitter – i bevidstheden

Hver fjerde dansker har givet en brugt gave det seneste år. Samtidig har 6 ud af 10 danskere faktisk lyst til at pakke genbrug ud, når de har fødselsdag eller fejrer jul.

Hver fjerde dansker har givet en brugt gave det seneste år. Samtidig har 6 ud af 10 danskere faktisk lyst til at pakke genbrug ud, når de har fødselsdag eller fejrer jul.

Det lyder måske ikke så glamourøst, men hvorfor skal det også være det? En mands skrald er en anden mands guld. Det virker i hvert fald til, at danskerne har taget det ordsprog til sig. Flere og flere giver nemlig genbrugsgaver til højtider og fødselsdage, og det er godt for miljøet.

Hver fjerde dansker har givet en brugt gave det seneste år. Samtidig har 6 ud af 10 danskere faktisk lyst til at pakke genbrug ud, når de har fødselsdag eller fejrer jul. Det viser Den Blå Avis’ genbrugsindeks 2022, som kortlægger danskernes genbrugsøkonomi- og vaner. Det er en markant stigning siden DBA stillede spørgsmålet første gang i 2017, hvor kun 46% af danskerne gerne ville modtage en genbrugsgave.

Genbrugt elektronik gør en stor forskel

Hos GreenMind, der er Danmarks største leverandør af fornyet elektronik, er de glade for udviklingen. En af de ting, der nemlig virkelig gør en forskel for klima, miljø og bæredygtighed, er genbrug af elektronik, og særligt det, har danskerne taget til sig.

Hvert år op til jul stiger elektroniksalget. Der er jo også en del, der gerne vil have den nye Playstation 5. Men der er faktisk blevet stadigt mere populært at give genbrugt elektronik.

Hos den danske elektronikkæde GreenMind, der i 2022 rundede en omsætning på knap 300 millioner, har man de seneste år ikke set en stigning i salget af fornyet elektronik op til jul, som er sammenlignelig med den generelle stigning i salget af elektronik i juletiden. Hos GreenMind håber man, at danskernes ændrede syn på genbrugsgaver betyder, at der vil være mere fornyet elektronik at finde under juletræerne i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Elektronik er jo en populær varekategori til jul. Derfor er det enormt positivt, hvis danskernes ændrede syn på genbrugsgaver, betyder, at der vil være flere fornyede smartphones, tablets og computere at finde under juletræerne i år. 80% af den samlede CO2-udledning fra denne type produkter kommer fra selve produktionen, så miljømæssigt gør det en stor forskel at give en fornyet smartphone eller anden elektronik i gave frem for nyproduceret elektronik,” siger Tina Høgsted Svanberg, CEO i GreenMind i en pressemeddelelse.

Vi vil gerne, men vi gør det ikke

DBA’s genbrugsindeks viser en stigende positivitet omkring genbrugsgaver. 6 ud af 10 danskere (58%) vil gerne modtage en genbrugsgave, mens 4 ud af 10 danskere (42%) kunne finde på at give en gave, som er købt brugt. Alligevel er det kun 24% som inden for det seneste år rent faktisk har givet en genbrugsgave. Ifølge John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi på Aarhus Universitet, kan det tilskrives, at der findes unikke barrierer for køb af genbrugsgaver.

“Ofte er shopping af brugt mere besværligt end køb af nyt. Det er ikke sikkert, at man har det fulde udvalg, hvilket kan gøre shoppingen mere tidskrævende. Samtidig er der ofte ikke de samme returmuligheder, hvilket er en barriere, der er ekstra vigtig, når vi taler gavekøb”, siger John Thøgersen.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services