Tøjshopping er en værre tids- og pengerøver. Men det er også en “miljø-røver”. Læs her, hvordan du kan være med til at støtte bæredygtighed og miljøet i dit tøjskab.
Klæder skaber folk. Og skaber kæmpe problemer for miljøet. Især den tendens, der startede for alvor i 1990’erne, der kaldes “fast fashion”. Denne hurtige mode går ud på, at forbrugerne får moderigtigt tøj lynhurtigt til ingen penge. Desværre er konsekvensen, at tøjindustrien med dens brug-og-smid-væk og masseproduktion ligger på top ti over de mest forurenende industrier. Oven i hatten er tøjet ofte lavet af syntetiske materialer, mikroplast og ikke-bæredygtige farver. Det kan med andre ord ikke nedbrydes og står for 20% af al vandforurening.
Hvad kan du gøre for at hjælpe til at vende den synkende tøj-skude?Grøn giver dig her tips til, hvordan du ved at tænke dig om og læse på de små, hvide lapper inde i tøjet kan komme tættere på at gøre garderoben “grøn”.
Brug det flere gange, køb second hand og send til genbrug
“Hvis du vil være så miljøvenlig som muligt, er der kun én ting, du skal huske på: Brug dit tøj, til det er slidt op. Det er vigtigere end alle andre aspekter såsom hvordan og hvor tøjet er produceret, og hvilke materialer de er lavet af,” siger forsker og PhD Sandra Roos. Sandra Roos har speciale i bæredygtighed og har skrevet en pHD-afhandling om tøj fra stofproduktion til det ryger i skraldespanden.
Sandra Roos har blandt andet regnet ud, hvor meget længere du skal bruge en sort bluse lavet af konventionel bomuld sammenlignet med en sort polyesterbluse for at kompensere for spredningen af giftstoffer i bomuldsproduktionen og indfarvningen af mørke farver: Tre gange længere. Så bruger du polyesterblusen ti gange, skal bomuldsblusen 30 gange trækkes ned over hovedet til brug.
Du kan være med at sikre, at tøjet bliver brugt de 100-200 gange, der er den normale levetid for tøj, ved at sende det, du ikke vil bruge mere, til genbrug. Og hvis du, mens du alligevel er i genbrugsbutikken, også køber dit nye (brugte) tøj derinde, sparer du ikke kun penge, men også miljøet.
Materialerne
Nu snakkede vi før om, at en syntetisk bluse skal bæres færre gange end traditionelt produceret bomuld for at kompensere for miljøbelastningen, men syntetisk tøj er også rigtigt dårlige for miljøet. De syntetiske fibre kan nemlig ikke nedbrydes. Polyester og nylon indeholder f.eks. mikroplast, der kan ryge i havet, hvor de udgør 35% af alt det mikroplast, vi skyller ud til havdyrene.
Phd’en i bæredygtighed fra før, Sandra Roos, forklarer, at det ikke så meget er, om det er uld, nylon, polyester eller bomuld, der er det største problem, selv om det også er vigtigt. Hun forklarer, at der, hvor tøjet for alvor belaster miljøet, er i produktionen:
“Det er faktisk i en lidt senere proces af tillavningen, at den største påvirkning af miljøet er: Spinde, væve, strikke og mest af alt: indfarvningen – den våde del af processen. Alle kemikalierne, der bliver brugt i de her processer, gør det lige så farligt som bomuldsproduktion”.
Kemikalier på huden
Samvirke har lavet en oversigt over, hvilke 10 kemikalier vi typisk finder i vores tøj, der er interessant. Det er ikke småting, vi udsætter vores hud for: Der er kemikalier til, at tøjet virker friskere, til det kan holde til transporten og til at afvise snavs. Blandt andet nogle af azofarvestofferne, der bruges af nogle tøjproducenter til at farve de store stykker stof, inden stoffet skæres til og sys til tøj, skader vandlevende organismer.
“Vi er enormt kritiske med de ting, vi putter i munden. Aldrig har vi stillet større krav til vores fødevarer, men vi har et enormt ukritisk forhold til vores tøj. Vi sætter kikkerten for det blinde øje og undgår at tage stilling til, hvordan vores tøj er produceret, og hvilke skadelige stoffer der kan være i tøjet”
Jeanne Duus Johansen, professor og leder af Videncenter for Allergi
Hvilke materialer er så bedst at vælge? Sandra Roos fremhæver tekstiler, der er lavet af cellulose fra træer og planter. Hun fremhæver viskose, model og lyocel som eksempler på tekstiler, der er lette at finde og som ikke skader miljøet så meget. Det er svært at finde noget, der har en helt ren samvittighed som tekstil; selv om bambus, økologisk uld osv. skader miljøet i produktionen.
Lad tommelfingerreglen være: Undgå polyester, syntetiske fibre, akryl, viscose rayon og konventionelt bomuld.
Hold øjnene åbne
Ud over at genbruge tøjet og være opmærksom på materialer og produktion er det en god idé at forhold dig kritisk til brands. Hvad er deres miljøstrategi (hvis nogen)? Er der tale om greenwashing? Tjek dit yndlingsmærkes hjemmeside – er der en lille boks et sted, der fortæller om deres holdninger til miljø? Kontakt eventuelt virksomhederne (de er tit lette at få fat i via Facebook), og stil de kritiske spørgsmål!
På grund af momsregler og dårlige undskyldninger fandt Tænk ud af, at 677 tons spritnyt tøj stadig i emballage bliver brændt af i stedet for, det gives til velgørenhed for eksempel. Det fik Tænk til at indgå aftaler med over 100 brands, der lover ikke at brænde tøj af. Se Tænks liste her.
ADDENDUM: I marts 2021 oplyser Erhvervsstyrelsen, at mode- og tekstilbranchen vil møde flere bæredygtige krav fra myndighederne. En ny taskforce for bæredygtig omstilling af dansk mode og tekstil og for at fremme små- og mellemstore virksomheders konkurrenceevne via bæredygtighedscertificeringer bliver oprettet. Der er afsat 10 mio. kr. til taskforcen, som vil arbejde til udgangen af 2021.
