Ingen er en helgen, og det er nemt lige at skrabe resterne i skraldespanden eller lige putte lidt ekstra indkøbsnettet, men hvad betyder det egentlig for miljøet? Og hvad kan du gøre ved det? Læs mere her.
Op til en tredjedel af al mad går til spilde. Det svarer til omkring 1,3 billioner ton frugt, grønt, kød, mælkeprodukter, fisk og korn, der enten aldrig kommer videre fra marken, stalden eller fiskenettet, som rådner under produktionen eller bliver smidt ud i supermarkedet, restauranten, hotellet eller hjemme hos dig. Sat på spidsen er der tale om mad-mængder, der kunne brødføde de, som sulter i verden.
Det sker der ved miljøet
Døde zoner i havet
Hvis du bruger 20% mere land end nødvendigt p.g.a. madspild, bruger du også frisk vand og gødning til disse afgrøder. Det overskydende ender i havet, hvor det medfører flere alger. Det medfører til gengæld døde zoner, hvor det naturlige økosystem skævvrides eller dør helt.
Flere skadedyr
Vi har allesammen set fugle slås om efterladte pommes fritter. Måske rotter rode omkring skraldespande, der iøvrigt sværmer med fluer. Ved at smide mad ud fodrer du deres tendens til at satse på den slags fødekilder og til at yngle mere. Flere skadedyr og fluer medfører også flere afgrøder, der bliver spist på markerne eller under transport.
Mere skrald
Det giver sig selv, at mere spild giver mere skrald. Og selv om du måske affaldssorterer og smider dine madrester ud i de grønne poser, så er der stadig noget emballage, der skal smides ud. Noget CO2, der er brugt på at fragte maden fra producenten til butikken til dig og fra dig og videre til affaldshåndtering.
Det kan du selv gøre
Planlæg
Det er aldrig smart at tage ud at handle, når man er sulten. Eller uden en indkøbsseddel! Du ender med en proppet indkøbskurv og en masse mad, du ikke får spist op. Planlæg dine indkøb, overvej hvornår du spiser ude, hvad du har liggende, så der kun ryger det i kurven, som du rent faktisk får spist.
Brug fryseren
Der er masser af fordele ved at spise helt frisk mad, men frossen mad kan være lige så nærende — og holder sig længere. Skaldyr for eksempel bliver tit frosset ned, inden det tøs op og lægges i køledisken, så du kan købe det. Spring det led over, og køb skaldyrene frosne. Det er også en god idé at fryse madrester ned, så de kan bruges en anden gang senere, end de ville kunne, hvis de bare røg i køleren (eller *gys* skraldespanden).
Vær kreativ med madresterne
Se ikke madrester som “rester” – se det som “ingredienser”. På den måde bliver det lettere at tænke lidt ud af boksen og finde på måder at bruge dem på. Grøntsager fra i går kan for eksempel bruges i suppe i dag. Pasta- og grøntsagsretter kan laves om til frittata, og glem ikke barndomsklassikeren: biksemad. Et spejlæg oven på rester kan altså gøre underværker.
Tip! Prøv funktionen “Tøm Køleskabet” her. Så plotter du bare ind, hvad du har liggende af rester, så tryller programmet en opskrift eller flere ud til ting, du kan lave.
Blend, bag eller kog
Overmodne frugter og grøntsager ser måske ikke superlækre ud, men det betyder altså ikke, at de ikke kan bruges til noget lækkert. Du kan lave smoothies, brød, sovs eller suppefond af det.
Tal om det!
Madspild er ikke sexet at tale om, og hvor kreativ man har været med den dampede broccoli dagen efter, er sjældent spændende på baren, men derfor er det vigtigt at tale om det. Jo flere, der taler mere om det, jo mere bevidste bliver vi om det, og jo længere kan vi komme i mål med at undgå madspild. På den måde kan vi komme et skridt nærmere på at spilde land, vand og energi på at producere det.
