AnmeldelserNyhederTips & råd

CO2Hero – appen der hjælper dig med at skære ned

En ny, dansk app vil hjælpe dig med at skære ned på dit CO2-forbrug. Med udfordringer, belønninger, tips og tests kan du løbende holde øje med dit CO2-forbrug og ændre det til det bedre. Appen er gratis og lækkert lavet – skal du hente den ned og give det et skud? Grøn har testet appen – læs mere her.

Selvfølglig er der kommet en app, der i stil med de tusindvis af “drik-mere-vand-“, “hold-op-med-at-ryge-“, “bevæg-dig-mere-i-hverdagen-“ -apps. Denne her hedder CO2-hero og er, selv om sproget i appen er engelsk, danskproduceret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Startsiden på appen frister med overskuelighed og gode tips.

Appen er lækkert og overskueligt lavet og lige at gå til: Du kan sætte dig selv nogle mål og så plotte ind, som du ændrer adfærd, og så siger appen, hvor meget CO2 du har skånet miljøet for inden for 4 kategorier: Move, eat, live og buy.

Du kan til at starte med klikke dig ind på en udfordring (challenge) på begynderniveau med at skære ned på kaffe eller køre mindre bil i nogle dage. Du kan så lave flere udfordringer og stige i niveau. Som du færdiggør udfordringerne, optjener du achievements, som du kan klikke ind og se.

Eksempler på udfordringer du kan stille dig selv.

En bred vifte

Sideløbende med udfordringerne og achievementsne kan du læse relevante artikler, se, hvilke brands og virksomheder der er CO2-venlige både globalt og lokalt. Du kan også se og dele videoer med venner og andre brugere af appen. Der er opskrifter, du kan klikke ind på, og til sidst er der en calculator, hvor du ved at svare på en række spørgsmål kan se, hvor CO2-venlig du er. Det er spørgsmål om bopæl, affaldssortering, transport (hvor mange kilometer med bil, hvor mange er med i bilen osv.), mad, (kød, mælkeprodukter, kaffe, lokale grøntsager), køb (hvor meget bragt til døren, hvor meget tøj). Et smilende blad fortæller høfligt, om du skal skrue ned for bestemte ting, eller om du gør det helt rigtige. Du får en oversigt over, hvor meget CO2 du sparer miljøet for inden for hvert emne, og til sidst får du så en avatar tildelt (i mit tilfælde en åndssvag banan.)

Meningen er, at man skal tage testen løbende og se, hvordan man udvikler sig (forhåbentligt grønnere).

Samlet set er der masser at klikke rundt og kigge på i appen. Tips, “vidste du at”-tekster, opskrifter, artikler, virksomheders grønne profiler, brugervideoer, tests og meget mere. Det er en meget bred vifte, der bliver foldet ud i den gratis app, og den vil rigtigt meget. Men er den lykkedes?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dommen

Appen er gennemtænkt og gennemarbejdet og lækkert lavet. Idéen er for så vidt god, men appen giver en fornemmelse af at stå i et flot nybygget hus, hvor der er kælet for detaljen, men der er rungende hult og ekko i alle rummene. Sagen er nemlig, at der ikke er materiale nok (endnu). Lige nu er der f.eks. kun 10 artikler, 32 opskrifter og 10 tips. Så points for idé og udformning. Manglende indhold og de fjollede avatarer trækker ned. Der skal arbejdes gevaldigt på indholdssiden, og så skal der flere brugere til for at gøre appen mere relevant.

Grøns anmeldelse af www.co2hero.com

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services