EnergiNyheder

Klimavenlig LED-belysning på vej på alle statsveje

Der skal spares penge og passes på klimaet, når Vejdirektoratet skifter lamperne i lygtepælene langs statsveje til klimavenlig LED-belysning.

Der skal spares penge og passes på klimaet, når Vejdirektoratet skifter lamperne i lygtepælene langs statsveje til klimavenlig LED-belysning.

De er billigere i drift, de giver bedre belysning, og så er de mere skånsomme overfor klimaet. Der ligger en lang række fordele til grund for, at vi nu får klimavenlig LED-belysning langs statens veje. Vejdirektoratet er lige nu i gang med at udskifte 10.000 lamper, og de kommende år vil yderligere 8.000 gennemgå samme forvandling. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

LED-teknologien har været længe undervejs. Den blev første gang taget i brug af Vejdirektoratet i 2013, og siden er næsten 10.000 LED-lamper blevet sat op langs det danske statsvejnet. Det bliver altså nu udvidet til yderligere 10.000. Den nye belysning sparer blandt andet på energien og giver et bedre lys til gavn for trafikanterne.

Hurtigt tjent ind

Energipriserne er historisk høje, og det betyder faktisk, at de nye lamper vil være tjent hurtigere ind, end først antaget. I 2019 blev tilbagebetalingstiden for projektet beregnet til 12 år, men tager man udgangspunkt i de nuværende elpriser, der er omkring én krone højere per kWh, vil der allerede være overskud på kontoen efter otte år.

Ingeniør Thomas Lind Hansen fra Vejdirektoratet er stor tilhænger af lamperne:

”Vejbelysningen er vigtig for trafikanternes sikkerhed, fremkommelighed og tryghed. Vi skal derfor sikre, at vi har den bedst mulige belysning – både hvad angår lysets kvalitet og bæredygtighed. Det, vi gør her, er smart på mange måder. For det første bruger de nye lamper omring 65 procent mindre energi end de gamle. For det andet holder LED-lyskilderne i omkring 25 år, hvor de gamle lyskilder skulle udskiftes hvert sjette år. Vi sparer altså penge både på den daglige drift og i det lange løb. Og så er det jo i den grad en gevinst i forhold til at reducere CO2-udledningen,” siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En lang række fordele

LED-belysning har både klimamæssige og miljømæssige fordele. De gamle lyskilder indeholdt giftige tungmetaller som f.eks. kviksølv, men det er de nye lamper fri for, og det er godt for miljøet. Men den helt store gevinst kommer i reduceringen af energiforbruget, forklarer Thomas Lind hansen.

”Vi har faktisk en forventning om, at vi kommer til at kunne reducere energiforbruget med 5400 MWh om året. Det svarer faktisk til det samlede energiforbrug i cirka 1200 parcelhuse. Når vi er fuldt udrullet, så giver det en CO2-besparelse til gavn for klimaet på omkring 800 ton om året.”

Opgaven med at køre ud og montere nye lamper var tidligere på året i udbud, hvor opgaven blev tildelt virksomhederne Citelum Denmark, Bravida Danmark, Verdo Teknik og Andel Lumen. I alt er der skrevet kontrakter for cirka 30 millioner kroner.

De nye, energibesparende LED-lamper bliver sat op langs statens motorveje, rundkørsler, signalregulerede kryds og hovedveje i byer i hele landet.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services