De stigende energipriser rammer alle. Men de voldsomme prisstigninger rammer skævt mellem land og by. Kort sagt: det gør mere ondt på landet.
2022 har især været præget af stigende priser. En historisk stigning i inflationen betyder, at en gennemsnitsfamilie må bruge omkring 45.000 mere på forbrugsvarer i 2022 end i 2021. Samtidig betyder Putins krig i Ukraine, at energipriserne er steget voldsomt det seneste år.
Prisstigningerne rammer som udgangspunkt alle, men energipriserne gør særligt ondt på de danskere, der bo i landdistrikterne. Det skriver TV 2.
I en ny analyse, som Finans Danmark har udarbejdet for TV 2, er det helt tydeligt, at danskere i provinsen bliver hårdere ramt af energipriserne end danskere i de større byer og hovedstadsområdet. Analysen ser på andelen af danske familier, der risikerer en ekstra månedlig varmeregning på mere end ti procent af deres disponible indkomst. I udregningen indgår priser på gas, el og fjernvarme, men ikke træpiller.
Energikrisen rammer skævt
Stevns Kommune er den kommune, der ifølge analysen har flest danskere, der skal spænde livremmen ekstra ind. Her vil mere end 40 procent af familierne nemlig skulle bruge 10 procent eller mere af deres disponible indkomst på varmeregningen.
Når man sammenligner de tal med de større byer, bliver skævheden tydelig. I landets største kommuner er tallene til sammenligning 10, 8, 8 og 12 procent i henholdsvis København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommune.
Top-ti over kommuner med familier, der risikerer en ekstra månedlig varmeregning på mere end ti procent af deres disponible indkomst:
- Stevns 42 procent
- Odsherred 39 procent
- Læsø 38 procent
- Morsø Kommune 36 procent
- Lejre 32 procent
- Nordfyn 31 procent
- Faaborg-Midtfyn 31 procent
- Holbæk 30 procent
- Ærø Kommune 29 procent
- Faxe 28 procent
Kilde: Finans Danmark
