Miljø

Kedeligt nyt: pesticider forurener over halvdelen af alle drikkevandsboringer

Nye tal fra grundvandsovervågningen viser atter, at over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer er forurenede af pesticider. Antallet er steget støt siden 2016, i takt med at man tester for flere midler end før.

Nye tal fra grundvandsovervågningen viser atter, at over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer er forurenede af pesticider. Antallet er steget støt siden 2016, i takt med at man tester for flere midler end før.

Det danske grundvand er truet, og nu er der mere bekymrende nyt. Nye tal fra grundvandsovervågningen viser nemlig, at over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer er forurenede af pesticider. Det skriver Økologisk Nu.

I denne måned kom det frem, at der er behov for nye redskaber til beskyttelse af grundvandet, og de nye tal fra grundvandsovervågningen sætter en tyk streg under det budskab.

– Altså, jeg er på nippet til at sige, ‘hvad sagde vi?’ Desværre er det ikke noget, der kommer bag på mig. Vi har jo råbt vagt i gevær i lang tid, og det er en af grundene til, at vi ikke bruger syntetiske pesticider i økologien. Når vi siger, at vi benytter os af forsigtighedsprincippet, så mener vi det, siger Louise Køster, der er forperson for Økologisk Landsforening til Økologisk Nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tendensen fortsætter

Antallet af forurenede drikkevandsboringer har været kraftigt og konstant stigende fra 2016 til nu. Det skyldes også, at vandselskaberne tester for stadigt flere pesticider i deres overvågning. Derfor må man også forvente, at tendensen fortsætter, siger Seniorforsker Anders Risbjerg Johnsen fra Geus til Ritzau.

– Vi vil nok snart se et nyt hop op på grund af et meget udbredt svampemiddel i frugt og bær og i maling, siger han.

Tirsdag skulle regeringen have startet forhandlingerne om en ny akutplan for at beskytte de mest sårbare boringsnære drikkevandsområder, de såkaldte BNBO’er. Forhandlingerne er imidlertid udsat til efter vinterferien.

Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) er der brug for en evaluering af, hvordan det er gået med de frivillige aftaler.

De sidste tre år er det kun lykkedes at beskytte fem procent af de sårbare drikkevandsområder omkring boringerne.

Den konservative miljøordfører, Mette Abildgaard, kalder det skandaløst, at man ikke er nået længere ad frivillighedens vej på tre år.

– Hverken ministeriet eller kommunerne har levet op til deres ansvar, siger hun til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der skal mere til

Danmarks Naturfredningsforening er også dybt bekymrede, fortæller de til Ritzau.

– De nye tal er alarmerende og understreger blot behovet for hurtig politisk handling. Vi ved, at det vil hjælpe at forbyde sprøjtning omkring selve drikkevandsboringerne, siger præsident i foreningen Maria Reumert Gjerding.

– Men der skal endnu mere til. Derfor har vi sammen med vandværkerne peget på grundvandsparker med sprøjteforbud på de omkring 200.000 hektar omkring boringerne, hvor drikkevandet dannes.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services