Miljø

Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke

Et statskontrolleret klimamærke skal gøre det lettere at træffe grønne valg, når der ryger madvarer ned i indkøbskurven.

Vi kan se på de madvarer, der ryger i indkøbskurven, om de er både sunde, økologiske og kontrolleret for dyrevelfærd. Men er de gode for klimaet? Det er ikke til at sige i dag. Derfor melder fødevareminister Rasmus Prehn i dag ud, at Danmark nu skal have et statskontrolleret klimamærke.

– Danskerne vil gerne spise mere klimavenligt. Men det er svært at gennemskue, hvad der er det grønne valg, når man står med indkøbskurven i hånden. Derfor skal Danmark nu have et statskontrolleret klimamærke. Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer, siger fødevareminister Rasmus Prehn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimamærket skal hjælpe forbrugerne med at træffe grønne valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en mere klimavenlig retning. Klimamærket skal også bidrage til, at Danmark bedst muligt realiserer FN’s verdensmål – særligt mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

Et statskontrolleret klimamærke skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som detailhandlen og fødevarebranchen bredt set vil anvende.

– Nu samler vi de vigtigste spillere, og sætter arbejdet i gang. Inden jul skal de komme med deres skarpeste bud på, hvordan et dansk klimamærke kan se ud, så vi kan blive det første land i verden, der får et statskontrolleret klimamærke. Vi stiller os allerforrest på den globale scene, og viser vejen frem i den grønne omstilling, siger fødevareministeren.

Udspillet vækker begejstring hos Coop, der håber, at det nye klimamærke vil få samme betydning som det grønne Ø-mærke:

– Det er afgørende for den grønne omstilling i dagligvarehandelen, at vi giver kunderne en troværdig kommunikation, som de kan anvende, når de står i supermarkedet og skal vælge, hvilke varer de vil købe. Klimamærket skal have samme troværdighed som det røde Ø-mærke har, og som har været stærkt medvirkende til Danmarks globale førerposition på økologi, siger Per Thau, der er koncerndirektør i Coop.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også formanden for Forbrugerådet Tænk er positiv:

– Fra en af vores nye undersøgelser ved vi, at tre ud af fire forbrugere har svært ved at gennemskue fødevarernes klimaaftryk. Derfor er der brug for et klimamærke, som kan hjælpe forbrugerne med at træffe mere klimavenlige valg, når de står i indkøbssituationen. Hvis vi kan få et klimamærke, der kan vise vejen til en mere klimavenlig kost, bliver det et vigtigt bidrag til den grønne omstilling, siger Anja Philip.

Til at lave mærket, har fødevareministeren nedsat arbejdsgruppe, bestående af Fødevarestyrelsen (formand), Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI og Økologisk Landsforening. Det er ambitionen, at arbejdsgruppen kan levere deres bud på Danmarks nye klimamærke inden udgangen af 2022.

Fakta om klima og fødevarer:

  • Danskerne udleder i gennemsnit hvad der svarer til ca. 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen. (Energistyrelsen).
  • En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
  • Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer, via det vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
  • Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).
  • Mærker har stor betydning for forbrugerne. 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind (Forbrugerrådet Tænk).

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services