EnergiForbrugTips & råd

Sådan kan du spare 42.000 på elregningen om året

Energipriserne stiger, men for en almindelig, dansk familie er der gode muligheder for at spare på elregningen. Danskerne er allerede gået i gang.

Energipriserne stiger, men for en almindelig, dansk familie er der gode muligheder for at spare på elregningen. Danskerne er allerede gået i gang.

Den globale energikrise kan for alvor mærkes i danskernes pengepung. Der er ingen af os, der kan undgå højere el, vand-, benzin- og varmeregninger. Og det er selvom prisstigningerne varierer afhængig af, hvilken energikilde der gøres brug af i hjemmet. Men der er gode muligheder for at spare på elregningen, og flere danskere er allerede i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ny undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at mere end fire ud af 10 danskere har nedjusteret deres energiforbrug markant. Eksempelvis investerer flere og flere danskere i energioptimeringsprojekter i form af varmepumper, solceller, LED-belysning og vandsparefiltre. Der er også opstået et øget fokus på at bruge energien i de timer, hvor strømmen er billigst – eksempelvis i nattetimerne.

Og der er mange penge at hente for en helt almindelig familie. Energiselskabet Modstrøm har regnet på, hvad en almindelig familie i et parcelhus kan hente ved blandt andet at energioptimere.

Fire trin til at spare på elregningen

Ifølge Modstrøm lægger danskerne sig ikke ned uden kamp overfor de stigende energipriser.

– Der er opstået en ny tendens blandt danskerne, der i højere grad ønsker at gøre sig mere uafhængige af energikrisen og tager den grønne omstilling alvorligt. Vi er gået i gang med at finde besparelser som aldrig før, og hos Modstrøm oplever vi, at vi i ni ud af ti tilfælde kan hjælpe dem med at opnå en seriøs besparelse målt i kroner og øre”. Siger Anders Millgaard, administrerende direktør for Modstrøm.

Modstrøm har lavet en beregning på, hvordan en familie i et parcelhus kan spare på elregningen. I deres trin-for-trin-guide tager de udgangspunkt i et gennemsnitligt forbrug for en familie med to voksne og to børn: 

  • Familien bor i et parcelhus
  • Huset opvarmes med et oliefyr
  • Familien bruger 13.000 kr. årligt på strøm
  • Familien bruger 22.000 kr. årligt på olie
  • Familien bruger 10.000 kr. årligt på vand
  • Familien bruger 15.000 kr. årligt på benzin (20.000 km årligt i en benzinbil)

Energioptimer hjemmet

De første besparelser man bør gå i gang med, er også de mest simple. De ligger ligefor og foregår derhjemme. 

Indledningsvist skiftes der i husstanden til LED-belysning, der installeres vandsparefiltre i armaturerne i køkkenet og badet, og endelig købes der intelligente termostater, der automatisk sænker temperaturen om natten. Dernæst udskiftes familiens hvidevarer til A++ mærkede, og til sidst efterisoleres parcelhuset.

Det resulterer i, at energiomkostningerne falder med 7.000 kr. årligt. En tommelfingerregel er, at det samlede besparelsespotentiale er 30 %, og at investeringen til disse energioptimeringer er optil 30.000 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Invester i solcelleanlæg

En investering i et solcelleanlæg på enten husets tag eller på carport reducerer ikke blot energiregningen, men giver også mulighed for at sælge den overskydende strøm videre gennem elnettet. 

Et typisk solcelleanlæg producerer 6.000 kWh årligt og har en udnyttelsesgrad på ca. 60 %. 

Det svarer til en besparelse på 8.000 kr., samt en indtægt på 1.000 kr., der ender i en samlet besparelse i familiens energiomkostninger på 9.000 kr. årligt. Investeringen til solcelleanlægget er ca. 70.000 kr.

Udskift oliefyret

En af de investeringer der giver den største besparelse, er at udskifte oliefyret med en varmepumpe med et varmebatteri. Varmebatteriet gør det muligt at optimere forbruget yderligere, så det producerer varme, når der er energi fra solcelleanlægget, eller når der er grøn og billig energi til rådighed i elnettet. Til gengæld fordobles udgifterne til strøm med en varmepumpe fremfor et oliefyr, dog skal der kun betales elafgifter ved forbrug over 4.000 kWh årligt. 

Familien har hermed reduceret udgifterne til olie med 18.000 kr. årligt. Udgifterne til strøm stiger med 5.000 kr., hvorfor familien nu samlet set har reduceret deres årlige energiomkostninger med 32.250 kr. af de oprindelige 60.000 kr. Investeringen til varmepumpen med det intelligente varmebatteri er 130.000 kr.

Kør elbil

Man kan for alvor fremtidssikre sig ved at udskifte benzinbilen med en elbil og en dertilhørende intelligent ladestander. Intelligente ladestandere kan måle den energi, der bruges til at lade elbilen, og som man kan få refusion for. Dette er en proces, som Modstrøm normalt tager sig af helt automatisk, hvor vi sørger for, at man får den berettigede refusion ved myndighederne. Man kan dog også foretage denne proces selv. Sidst men ikke mindst er det også muligt at lade andres elbiler. Andre kan altså bruge ens ladestander mod betaling, hvilket skaber en ny indtægt.

Familien har nu fuldstændigt fjernet udgifterne til benzin, der originalt var på 15.000 kr. Samtidig er det i langt de fleste tilfælde muligt at tjene ca. 2000 kr. årligt på at dele ladestanderen med andre.

Dog stiger familiens udgifter til strøm med ca. 8.000 kr. grundet elbilens forbrug. Dette resulterer i en samlet besparelse på 9.000 kr. årligt.

Den totale besparelse: 

Familien har nu samlet set energiomkostninger for blot 18.000 kr. mod de originale 60.000 kr. Altså opnås en besparelse på 42.000 kr. svarende til en 70 % reduktion i årlige energiomkostninger. (kilde: Modstrøm)

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services