I mange år har vi vidst, at luftforurening er dårligt for helbredet. De seneste år har de fleste – særligt vestlige lande – brugt på at finde på løsninger, der nedbringer luftforureningen. Alligevel ser vi ind i en fremtid, hvor endnu flere mennesker vil dø for tidligt, fordi små partikler sætter sig i lungerne. Det viser beregninger, som Ulas Im fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet har lavet sammen med NASA.
Sammen har de udviklet en global model for luftforurening, hvor klimaforandringer, tiltag til at begrænse udledninger af partikler og ændringer i befolkningssammensætningen er regnet med. Og særligt for de asiatiske lande ser fremtiden dyster ud.
– Selvom de reducerer luftforureningen markant i Asien, vil dødeligheden stadig være høj. Det skyldes, at befolkningerne bliver ældre og ældre. Og med alderen bliver du mere følsom overfor forurening, forklarer Ulas Im.
Når de to parter har fundet sammen, skyldes det, at begge institutioner sidder på unik teknologi. Teknologi der, når den kobles sammen, giver helt nye muligheder og perspektiver. NASA Goddard Institute for Space Studies i New York har en af de mest avancerede klimamodeller i verden, mens Aarhus Universitet råder over en af de bedste computermodeller for, hvordan luftforurening påvirker helbredet.
Ved at skabe en hybrid af de to modeller og lade Aarhus Universitets supercomputer tygge den igennem, kunne Ulas Im og hans samarbejdspartnere fra NASA lave tre scenarier for, hvordan luftforureningen vil påvirke vores helbred i fremtiden.
– Vi fodrede modellen med tre forskellige scenarier. Et, hvor lande i det meste af verden fortsætter med at regulere og forsøge at begrænse luftforurening. Et, hvor vi gør endnu mere, end vi gør i dag. Og et sidste scenarie, hvor vi gør mindre, siger han.
Men selv ved det mest optimistiske af de tre scenarier, var situationen dyster. Særligt i Asien.
– Selvom Kina i løbet af de seneste årtier har gjort meget for at nedbringe luftforureningen, vil den ramme landet hårdt i fremtiden. Selv hvis de gør endnu mere, end de gør i dag. Det skyldes, at befolkningen bliver ældre og ældre. Det gør en større del af befolkningen mere sårbar, siger han.
Skaden er sket
I det mest optimistiske af Ulas Ims scenarier formår vi på verdensplan at gøre en hel del mere for at nedbringe luftforureningen. Alligevel ender dødstallet på omkring 4 millioner mennesker.
Fordi luftforurening er en langsom dræber, er kimen til fremtidig sygdom og død allerede sået i mange mennesker. Skaden er med andre ord sket. Det er derfor, at tallene ikke bare styrtdykker, selvom vi skærer drastisk ned på udledningen af skadelige partikler.
– Selvom vi elektrificerer bilerne, udskifter kul- og gaskraftværker med vindmøller og solceller og flyver mindre, kan vi ikke fjerne den skade, der allerede er sket i lungerne, siger han.
– Men når det er sagt, så forsvinder partiklerne fra luften meget hurtigt, når vi begrænser udledningen. Det er ikke ligesom med CO2, der bliver i atmosfæren i flere hundrede år.
