ForbrugMiljø

Kommer forbrugeren til gode: Nu er det gratis at pante

Det er lykkedes at gøre pantsystemet helt cirkulært økonomisk, og det kommer forbrugeren til gode.

Det er lykkedes at gøre pantsystemet helt cirkulært økonomisk, og det kommer forbrugeren til gode.

Du tænker måske ikke over det, når du panter, men for at pantsystemet kan løbe rundt, har drikkevareproducenterne betalt et beløb for, at de flasker og dåser, de sender på markedet, bliver indsamlet af Dansk Retursystem og materialerne genanvendt. Selv om det kun har været få øre pr. styk, er det nu lykkedes at gøre pantsystemet helt cirkulært økonomisk, og det kommer i sidste ende de danske forbrugere til gavn.

Mens mange ting i øjeblikket bliver dyrere, er der en god nyhed til dem, der køber øl, sodavand, juice, most – og andre drikkevarer med pant. I 2023 er det nemlig gratis at få de tomme flasker og dåser håndteret i pantsystemet.  

Det skyldes, at udgifterne til indsamling og håndtering går op med de indtægter, Dansk Retursystem har fra fx salg af de genanvendelige materialer. Og når omkostningerne for producenterne falder, bør det alt andet lige også komme forbrugerne til gode. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Plast, aluminium og glas fra flasker og dåser med pant er i en så høj kvalitet, at vi får en god pris for materialerne, når vi sælger dem til genanvendelse. Samtidig har vi effektiviseret pantsystemet, så det nu går i nul. På den måde viser vi, at cirkulær økonomi både er rentabelt og til gavn for klima og miljø, siger adm. direktør Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem. 

Det har længe gået den rigtige vej

Gennem de seneste år er pantsystemet blevet billigere og billigere i drift. For fem år siden kostede det i gennemsnit 17 øre pr. emballage, for sidste år at falde til 3 øre – og altså 0 øre i år.

– Selv om vi når målet om at sikre en god cirkulær forretning i år, har vi et langsigtet mål om at være et 100 procent cirkulært økonomisk pantsystem som er mindre afhængige af udsving i verdensmarkedspriser og i forhold til konjunkturer. Så vi fortsætter arbejdet med at effektivisere pantsystemet og optimere processerne for indsamling, optælling og sortering, ligesom vi stiler efter en CO2-neutral drift i 2030, siger Lars Krejberg Petersen.

I pantsystemet genanvendes flasker og dåser til nye i et lukket kredsløb. Sidste år pantede danskerne 1,9 mia. flasker og dåser, og Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services