Statusrapport 2021 fra Klimarådet har ikke mange roser til overs for regeringens klimaindsats. Der mangler konkrete indsatser, hvis Danmarks mål om at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030
Klimarådet har i dag offentliggjort “Statusrapport 2021 – Danmarks nationale og globale klimaindsats”, der giver den danske regering hårde ord med på vejen. Rapporten er en konsekvens af den nye klimalov fra juni 2020, der pålagde Klimarådet årligt at afgive en status på regeringens klimaindsats og komme med anbefalinger. Dette er dermed den første rapport fra Klimarådet, og hvis regeringen havde håbet på roser, har de fået en buket fyldt med torne.
Når ikke målet
Rapporten slår fast, at regeringen ikke kommer til at nå deres mål om 70% sænkelse af drivhusgasser i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Klimarådet konstaterer, at der mangler konkrete planer for at nå målet, og at der sættes alt for meget lid til nye teknologier, der skal hjælpe regeringen til at nå de to-tredjedele og 70-procentsmålet, de mangler planer for.
”Der er behov for, at regeringen opprioriterer planlægningsarbejdet kraftigt. Spørgsmålet er, hvilke konkrete omstillingselementer og virkemidler regeringen vil bruge, og så er det afgørende, at regeringen hurtigst muligt lægger en klar strategi med bl.a. tidsplaner, processer og milepæle for udvikling og implementering af de teknologier og virkemidler, der skal sikre, at Danmark når sit 70-procentsmål i 2030,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Peter Møllgaard understreger også, at regeringen bliver nødt til at tage højde for, at de teknologier, de satser på, ikke udvikler sig, som de forventer. Regeringen skal også være opmærksomme på at være realistiske, når det kommer til implementering af deres strategier og tiltag generelt – det tager tid at nå fra beslutning til handling, og det skal også tages med i betragtningerne.
Anbefalinger
Rapporten fra Klimarådet kommer med fem anbefalinger, der skal hjælpe regeringen til at kunne nå 70-procentsmålet, for lige nu har regeringen kun vedtaget virkemidler, der skærer 7 mio. ton af CO2-udledningen i 2030. Det er kun en tredjedel.
Ud over at skulle skrue gevaldigt op for planlægningen og stramme op på strukturerne har Klimarådet 5 anbefalinger til regeringen:
1. Konkret køreplan mod 70%
Regeringen skal opprioritere planlægnings- og strategiarbejdet. Selvom regeringen allerede har igangsat et klimapolitisk planlægnings- og strategiarbejde, mener Klimarådets der stadig er mange huller. Det foreslår de, kan lappes i forbindelse med udarbejdelsen af dette års klimaprogram eller ved at genåbne klimahandlingsplanen fra 2020, som er gældende i op til fem år.
2. National strategi for CO2-fangst og -lagring
Regeringen skal udarbejde en national strategi for CO2-fangst og -lagring med CCS. Læs flere detaljer om det i Klimarådets gennemgang “CCS og CCU Potentialer, omkostninger og virkemidler”.
3. En generel drivhusgasafgift
Der bør ifølge Klimarådet indføres en generel drivhusgasafgift. Tanken er, at hvis alle udledninger pålægges den samme afgift, vil det få reduktionstiltag, der er billigere end afgiften, til at få luft under vingerne, og tiltag, der er dyrere vil ikke blive gennemført. Dermed bliver det gennemført så billigt som muligt med samme, stabile rammevilkår for alle.
4. Initiativer til vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder
Regeringen bør sætte skub i processen med at tage lavbundsjorder ud af drift og vådlægge dem. Det vil sige, at regeringen skal udarbejde et nationalt screeningskort, der skaber et overblik over, hvilke lavbundsjorder der kan vådlægges hurtigt, og hvilke der vil være mere omstændelige f.eks. pga. oversvømmelse af naboejendomme. Klimarådet anbefaler en model, hvor økonomisk tilskud kombineres med screeningkortet og en aftalemodel, hvor myndigheder og interessenter inddrages, og hvor man kigger på de praktiske udfordringer.
5. Højere pris på klimaeffekter i samfundsøkonomiske beregninger
For at kunne træffe de rigtige beslutninger mht. offentlige investeringer og forbrug, er det nødvendigt, at den pris, der sættes på det offentliges påvirkning på de danske udledninger, er retvisende og i overensstemmelse med de danske klimamål. Klimarådet vurderer her, at den nuværende pris er for lav (300 kr. pr. ton) og skal være væsentligt højere.
Konklusionen er klar
Klimarådet fremhæver mange steder i deres rapport, at de ting, de fremhæver og anbefaler har de sagt og skrevet flere gange før. De mener, regeringen skal stramme op og være konkrete her og nu. De slutter af med at gøre opmærksom på, at Danmark er tæt på at opfylde sine EU-forpligtelser for 2030 på energi- og klimaområdet, men den mangler stadig ikke-kvotesektoren. Men hvis vi når vores egne 2030-mål, vil vi formentlig også nå vores mål til EU.
Reaktioner på rapporten:
Miljøminister Dan Jørgensen (S):
“Klimarådet efterlyser, at anskueliggørelsen af, hvordan vi når i mål med 70%-målsætningen, gøres mere konkret. Det er en anbefaling, vi kommer til at levere på. Opgaven i den kommende tid for regeringen bliver i høj grad at få gjort de tiltag, der i dag kan opføres som potentielle reduktioner, til at blive konkrete reduktioner. På halvandet år har vi løst ca. en tredjedel af den opgave, vi har 10 år til at løse. Det er et stort skridt i den rigtige retning. Vi er langt fra i mål, og der er store opgaver forude. Men vi er godt på vej.”
Danmarks Naturfredningsforening:
”Vores vurdering har hele tiden været, at regeringens klimapolitik lever ikke op til 70-procentmålet i klimaloven. Nu har vi det sort på hvidt fra Klimarådet. Med de politiske aftaler der er indgået på nuværende tidspunkt kommer vi kun en tredjedel af vejen og så mangler vi altså stadig omkring 13 millioner tons. Regeringen har taget alle de lavthængende frugter og udskudt de svære beslutninger. Den her rapport kalder virkelig på, at vi får genåbnet alle de klimaaftaler, der er indgået under denne regering”, siger præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Dansk Energi:
“Klimarådet har givet regeringen og partierne bag klimaloven det gule kort, og det er udenfor diskussion, at 2021 skal være handlingens år, hvis vi skal bevare troen på 70 pct. målsætningen. Naturgassen skal udfases i boligopvarmningen, diesel skal ud af den tunge transport, og vi skal i gang med en integreret satsning på fangst af CO2 og Power-to-X. Den sværeste del af opgaven venter, og tiden er knap. Vi nærmer os sidste udkald for 70-procent målet”, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.
