EnergiNyheder

Grøn teknologi stormer frem

Ny analyse fra Teknologisk Institut viser en markant stigning af patenter til praktisk udnyttelse af den nye, grønne energiteknologi, Power-to-X.

Ny analyse fra Teknologisk Institut viser en markant stigning af patenter til praktisk udnyttelse af den nye, grønne energiteknologi, Power-to-X.

Vi håber alle sammen på, at de kommende år byder på teknologiske kvantespring, der kan hjælpe os med den grønne omstilling. Og der er gode nyheder på den front. Der er nemlig fart på de grønne teknologier. En af dem er Power-to-X, og den er værd at holde øje med.

Verden over sker der en markant stigning i antallet af patenter inden for Power-to-X, altså teknologier til omdannelse af grøn strøm fra vindmøller og solceller til grønne brændsler som brint, fly-brændstof, methanol, e-diesel og lignende. Det viser en ny patentanalyse, Power-to-X – et teknologiområde i vækst. Analysen, udført af Teknologisk Institut, omfatter mere end 30.000 aktuelle, betydende patenter indenfor Power-to-X. Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Private, vestlige virksomheder dominerer ifølge analysen innovation og den kommercielle udnyttelse af nye, grønne energiteknologier inden for Power-to-X. Men samtidig er antallet af nye patenter kraftigt stigende i Kina. Her er er det forskningsinstitutioner, som står bag teknologiudviklingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge analysen er Danmark set i forhold til sin størrelse godt med i denne teknologiske udvikling, så uden at være teknologiførende rummer det gode kommercielle og eksportmæssige perspektiver.

Adgang til nyeste viden og teknologi

Den globale aktivitet overstiger dog langt den danske aktivitet. Derfor vurderes det, at det er nødvendigt for danske aktører at holde forbindelsen til udenlandske udviklingsmiljøer og leverandører for at sikre adgang til nyeste viden og teknologi.

– Der udtages løbende patenter inden for Power-to-X over hele verden. Der er store udfordringer ved implementering og opskalering af teknologien samtidig med at anlæggene er økonomisk attraktive og energimæssigt optimale. Her kan Danmark opnå en international styrkeposition, siger direktør David Tveit, Teknologiske institut.

Kortlægningen af de globale teknologitrends er gennemført af Teknologisk Institut i samråd med et partnerskab af fire danske GTS-institutter: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, FORCE Technology, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut. Alle GTS-institutterne er strategiske leverandører af praksisnære teknologiske løsninger og adgang til test- og pilotfaciliteter i omstillingen til Power-to-X.

Rapporten er én af to rapporter, som er udført for partnerskabet. I analysen Power-to-X – et forretningsområde i fremvækst konkluderes det, at der blandt danske virksomheder er store forventninger til vækst i Danmark. 167 aktører, der konkret er involveret i udvikling af Power-to-X i Danmark, forventer frem til 2025 en stigning i omsætningen på 28 procent og en årlig vækst i medarbejderstaben, på 39 procent. Det svarer til, at de 736 medarbejdere, der i dag er beskæftiget med Power-to-X i Danmark, med udgangen af 2025 vil være vokset til 4.560 medarbejdere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services