ForbrugNyheder

Bliv høj på smagen: Sunset Boulevard lancerer hampeburger

Du bliver ikke høj på burgeren, men på smagen, lover Sunset Boulevard i en pressemeddelelse. Fastfoodkæden lancerer nu en vegetarisk burger med hampefrø.

Du bliver ikke høj på burgeren, men på smagen, lover Sunset Boulevard i en pressemeddelelse. Fastfoodkæden lancerer nu en vegetarisk burger med hampefrø.

Hampefrø har mange anvendelsesmuligheder. Nogle er sjovere end andre, men nu giver fastfoodkæden Sunset Boulevard deres bud på, hvad man kan bruge de små frø til. Den 1. marts lancerede de nemlig som den første landsdækkende burgerkæde en burger med hampefrø.

’The Hamp Burger’ kan fås i samtlige 44 restauranter i Danmark.

– Vi havde lyst til at tilføje noget nyt og overraskende til menukortet i en branche, der ellers godt kan være lidt forudsigelig. Valget med hampefrø var oplagt, da smagsoplevelsen viste sig at være helt fantastisk – det er virkelig et godt alternativ til den klassiske oksekødsbøf, siger Cathrine Florian Bang, kommerciel direktør hos Sunset Boulevard.   

Bøffen indeholder foruden hampefrø også ærter og hestebønner. De danske hampefrø er fra DAVA foods, og bøffen er udviklet i et samarbejde mellem Sunset Boulevard og flere danske fødevarevirksomheder, herunder Rømer Vegan og virksomheden Organic Plant Protein, som står bag varemærket PlantMate®.

Du bliver ikke skæv af den

Det vil måske ærgre nogen, men man bliver altså ikke skæv af at spise den nye burger fra Sunset Boulevard, skriver den danskejede burgerkæde i en pressemeddelelse.

Hvis dine smagsløg automatisk indstiller sig på smagen af græs eller hø ved tanken om hamp, bliver du ifølge kædens kommercielle direktør til gengæld positivt overrasket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi ved, at forestillinger om dårlig eller manglende smag i forvejen er den største barriere mod at vælge plantebaserede alternativer. Samtidigt har mange måske svært ved at forestille sig hamp smage godt. Men hamp tilføjer faktisk plantebøffen en lækker nøddeagtig smag med masser af fylde og dybde. Selvom man ikke bliver høj af burgeren, bliver man det af smagen. Vi tror i hvert fald, at vores gæster bliver positivt overrasket over, hvad hamp kan smagsmæssigt, siger Cathrine Florian Bang.

The Hamp Burger består foruden bøffen af en briochebolle, mayo, iceberg, syltede rødløg, agurk og tomat. Burgeren indgår i kædens plantebaseret sortiment sammen med de i forvejen 3 plantebaserede burgere og er på menuen i Limited Edition fra den 1. marts 2023.

Lidt om hampefrøene

De danske hampefrø er af sorten Finola, en såkaldt industrihamp, som det er lovligt at dyrke. Frøene indeholder 0,3% eller mindre af det aktive stof THC, som er det, du bliver skæv af. Derfor bliver du ikke høj af burgeren.

For at få en effekt, siges det, at man skal ryge, hvad der svarer til en bigballe på meget kort tid.

Hampefrøene er rige på protein, omega 3 og kostfibre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services