EnergiNyheder

Seks organisationer går sammen om mere havvind

For at sætte skub i udbygningen af havvind er seks markante organisationer gået sammen i nyt partnerskab.

“Der er brug for hurtigere udbygning af havvindenergi i Danmark, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål i 2030, løsrive os fra fossilt energi og sikre vores forsyningssikkerhed.”

Sådan skriver de seks organisationer, der nu er gået sammen i et nyt samarbejde om mere havvind i en pressemeddelelse. Det er Dansk Industri, Green Power Denmark, Brintbranchen, Dansk Metal, Danske Rederier og Forsikring & Pension, der har indgået samarbejde om et ambitiøst mål om at sætte skub i udbygningen af havvind i Danmark.

Partnerskabet for Havvind samler hele værdikæden fra finansiering, serviceskibe, til produktion og distribution. På den måde sikres, at de virksomheder og medarbejdere, der har produkterne og kompetencerne bliver koblet, og at økonomien også hænger sammen, skriver parterne i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det går for langsomt i dag

Processen med udbygningen af dansk havvind går for langsomt, mener parterne bag den nye samarbejdsaftale.

“Den grønne vej ud af klima-, energi- og forsyningskrisen kræver, at vi kommer op i et helt andet gear i den grønne omstilling, og at vi får udbygget mere havvindenergi i en fart. I dag går processerne simpelthen for langsomt, og der ligger en stor opgave i at sikre, at der for alvor bliver rykket. Med det nye partnerskab samler vi stærke kræfter, viden og kompetencer, og vil sammen være med til at sikre Danmarks grønne førerposition,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Det er blandt andet den politiske og administrative proces, der er for langsom, mener parterne.

“I dag tager det ca. ni år at bygge en havvindmøllepark fra det er politisk besluttet til møllerne snurrer. Den proces, der går fra de første miljøundersøgelser til udbud og montering, skal gøres smartere og hurtigere. Ellers kan vi ikke få den store mængde energi fra havvind, som der er blevet politisk besluttet med blandt andet Esbjerg- og Marienborgerklæringerne, om bare syv år.” står der i pressemeddelelsen.

Du kan læse mere om samarbejdet i pressemeddelelsen her.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services