Energi

Kolossalt sandbatteri lagrer grøn strøm

Finsk firma har bygget et kolossalt sandbatteri, der kan bruge overskudsenergi fra grønne kilder til at levere fjernvarme.

En af de helt store udfordringer ved den grønne omstilling er hvordan vi kan lagre overskudsenergi fra vindmøller og andre grønne strømkilder. Der har været forsøg med knuste stenvandballoner og sågar svampe. Men et finsk firma forsøger nu med et kolossalt sandbatteri.

Ideen er simpel. Opvarm en stor bunke sand til omkring 500-600 grader celcius ved hjælp af overskydende strøm. Brug så denne varme til at opvarme huse og fabrikker via fjernvarme-princippet, når vinden ikke blæser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Polar Night Energy, der står bag ‘batteriet’, kan det holde på varmen i op til tre måneder. De har netop færdiggjort det første sandbatteri i byen Kankaanpää. Batteriet er koblet til det lokale fjernvarmeværk. Det rummer 100 tons sand og det skal primært være et supplement, der skal få brugen af olie, naturgas og elektricitet ned. 

– Vi har allerede erfaret, at vores system har endnu mere potentiale, end vi oprindeligt beregnede. Det har været en positiv overraskelse, fortæller Markku Ylönen fra Polar Night Energy.

Kan tilpasses efter behov

Finnernes sandbatteri er en 4 meter bred og 7 meter høj stålcontainer. Varmelageret har 100 kW varmeeffekt og 8 MWh energikapacitet oplyses det i en pressemeddelelse.

– Denne innovation er en del af den smarte og grønne energiomstilling. Varmelagre kan i væsentlig grad være med til at øge vedvarende energi i elnettet. Samtidig kan vi spæde spildvarmen til brugbart niveau til at opvarme en by. Det er et logisk skridt mod forbrændingsfri varmeproduktion, siger Ylönen.

Polar Night Energy fortæller, at de kan designe et sandbatteri til ethvert behov, fra en enkelt bygning til en hel by. Systemerne kan endda nedgraves under jorden, hvis projektets overfladeareal er begrænset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvert system er fuldautomatisk og har en nominel effekt på op til 100 MW og en lagerkapacitet på op til 20 GWH. Den forventede pris for et system er mindre end 10 euro pr. kWh lagerkapacitet.

Denne nyhed er oprindeligt bragt på GRØNs søstermedie iNPUT.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services