EnergiNyheder

Nu skal der spares på energien: Energistyrelsen vil skrue temperaturen ned i det offentlige

En af Danmarks store energislugere er de offentlige arbejdspladser, men de skal spare. Det mener Energistyrelsen, der har flere idéer til, hvordan der skal spares på energien.

Rusland har lukket for gassen, og der er behov for at spare på energien. En af Danmarks store energislugere er de offentlige arbejdspladser, men de skal spare på energien. Det mener Energistyrelsen, der har flere idéer til, hvordan.

Det skal være koldere på kontoret eller i skolerne til vinter, lyset skal dæmpes om aftenen, og der skal solceller på tagene af de offentlige bygninger. Det mener Energistyrelsen i hvert fald. Styrelsen har således udarbejdet et idékatalog med 30 forslag til, hvordan offentlige arbejdspladser kan spare på energien. Det skriver DR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge kontorchef i Energistyrelsen, Vincent Rudnicki, er kataloget tænkt som inspiration.

– I første omgang har vi lavet en foreløbig liste med ideer til, hvad man kan gøre for at spare på energien, hvis det bliver aktuelt, siger han.

Idékataloget kommer ovenpå de alvorlige hændelser, der er sket det seneste halve år, og som har fået energipriserne til at skyde i vejret.

En stor samling af forslag

Blandt Energistyrelsens 30 forslag er de mest effektive de følgende. At skrue ned til 19-20 grader på offentlige arbejdspladser, lægge solceller på tagene og dæmpe lyset om aftenen. Men der er mange flere forslag, som alle skal hjælpe det offentlige til en energibesparelse.

Udover lavere temperaturer er der forslag om alt lige fra intelligente energiløsninger og faste hjemmearbejdsdage eller -uger for hele bygningen til gamle huskeråd som at lukke dørene, sluk lyset, og kog kun det vand, der skal bruges.

HER ER ENERGISTYRELSENS FORSLAG

Energistyrelsen har udarbejdet et idekatalog med forskellige temaer og over 30 forslag til, hvordan man kan sænke energiforbruget i offentlige bygninger.

Intelligente løsninger

Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Styring af lys i forhold til belysningsstyrken.
  • Bevægelsescensorer, så lyset kun er tændt i de lokaler, hvor der er mennesker.
  • Automatisk nat- og weekendsænkning på opvarmning.

Tekniske installationer

  • Sluk for eksempel det varme varm til håndvask på toiletter eller juster blandingsbatteriet, så vask og brusebade kun kan opnå en bestemt maksimal temperatur.
  • Luk for tekniske apparater på fællesarealer.

Brugeradfærd

  • Oplæring af medarbejdere eller bygningsansvarlige med fokus på optimering af opvarmning og ventilation samt slukning af printere, skærme og belysning.
  • Kog kun det vand, der skal bruges.
  • Tag mindre tøj på om sommeren og mere tøj på om vinteren.
  • Luk døre.
  • Fast hjemmearbejdsdage eller -uger.

Temperatursænkning

  • Sænkning af temperaturen, så den eksempelvis kan være 20 grader fra 7.00-16.00 i hverdage og sænkes til 16 uden for tidsrummet. Styrelsen oplyser, at dette ikke nødvendigvis effektivt, da det kan tage lang tid og kræve meget energi at genopvarme samt at det ikke nødvendigvis er velegnet til alle typer bygninger.

Langsigtede tiltag

  • Etablering af solceller og solvarme på bygninger, hvor eksempelvis taget hælder mod syd.
  • Udskift olie- og gasfyr med fjernvarme eller varmepumpe.

Det er ikke kun det offentlige, der skal spare på energien. Energistyrelsen har opfordret alle danskere til at skrue ned for forbruget for at undgå, at det kan blive nødvendigt at slukke for dele af strømmen. På websitet SparEnergi.dk klæder Energistyrelsen danskerne på til den kommende fyringssæson og kommer med sæsonbaserede råd.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services