Transport

Der kom tre gange så mange lynladere i 2022

I løbet af 2022 blev antallet af lynladere til elbiler tredoblet i Danmark.

I løbet af 2022 blev antallet af lynladere til elbiler tredoblet i Danmark.

Salget af elbiler stiger. Det gør nødvendigheden af en effektiv lade-infrastruktur endnu større, og selv om flere mener, at det ikke går stærkt nok, så er der trods alt fremgang. Antallet af lynladere er således blevet tredoblet fra 2021 til 2022. Det skriver De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Ved udgangen af 2021 var der 243 offentligt tilgængelige lynladepunkter i Danmark. I løbet af 2022 har flere nye samarbejder og nye udbydere betydet, at det antal er tredoblet. Derfor er der nu 784 offentligt tilgængelige lynladepunkter i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindsker rækkeviddeangsten

Det går fremad for salget af elbiler, men der er stadig en faktor, der holder salget tilbage. Nemlig frygten for at løbe tør for strøm og ikke have et sted at lade, forklarer Mads Rørvig, der er administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

– Den markante stigning af offentlige ladepunkter er en absolut nødvendighed, hvis vi skal i mål med de grønne ambitioner. Rækkeviddeangst er stadig en faktor, der begrænser køb af elbiler, og flere lademuligheder kan bidrage til at mindske frygten, siger han.

Med de 784 lynladepunkter er Danmark nu i alt oppe på 7978 offentlige ladepunkter, når alle typer ladere tælles med.

De fleste danskere med bil bor i parcelhus, hvor mange nemt kan sætte sin egen ladestander op i garagen og dermed få fuld fleksibilitet. Dog er der stadig over 730.000 danske familier med bil, der bor i enten etagebolig, rækkehus eller lign, der ikke nødvendigvis har samme mulighed for egen ladeboks.

– Hvis bilejere i etageejendom eller rækkehus reelt skal have muligheden for at vælge en elbil næste gang, der skal købes bil, så er det helt afgørende med god mulighed for opladning så tæt på bopælen som muligt – evt. i kombination med mulighed for opladning på arbejdspladsen samt lynladning tæt på, siger Mads Rørvig

Det skal gå endnu hurtigere

Det er positivt, at der nu er betydeligt flere lynladere, end der var i 2021, men det går ikke stærkt nok, hvis infrastrukturen skal følge salget af elbiler.

Antallet af elbiler er vokset kraftigt de seneste år og i oktober 2022 nåede Danmark en milepæl i form af 100.000 elbiler bilbestanden. Samtidig udgjorde elbiler mere end 20 procent af det danske bilsalg i 2022. Denne udvikling skete på trods af et presset bilmarked, som var præget af forsyningsproblemer.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services