Forbrug

Bang & Olufsen: – Vi er ikke bæredygtige, men vi er på vej

Elektronik og bæredygtighed går bare ikke hånd i hånd, men Bang & Olufsen vil bringe dem tættere sammen.

Med Level-højtaleren har Bang & Olufsen sendt sit første cradle2cradle-certificerede produkt på markedet, men der er stadig lang vej til bæredygtighed, fortæller virksomheden selv. Elektronik og bæredygtighed går bare ikke hånd i hånd, men Bang & Olufsen vil bringe dem tættere sammen.

”I kommer ikke til at høre os sige, at vi er bæredygtige, for det er vi ikke.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så klar er talen fra Bang & Olufsen. Mere specifikt fra Mads Kogsgaard Hansen, som er Sr. Global Product Manager for den danske virksomhed. Og ifølge ham er der lang vej, hvis elektronik- og techindustrierne nogensinde skal kalde sig bæredygtige. Derfor vil de hos Bang & Olufsen hellere bruge andre begreber, når de bevæger sig ud på deres bæredygtighedsrejse.

”I stedet vil vi gerne tale om longevity og produktcirkularitet. Kort og godt handler det om at lave produkter, som er robuste og holdbare, men også relevante i mange år. Industrien bliver nok aldrig hundrede procent bæredygtige, men vi kan godt blive mere bæredygtige,” siger Mads Kogsgaard Hansen.

En ny måde at tænke værdi på

De første skridt er taget. Sidste år introducerede Bang & Olufsen højtaleren Level, som er virksomhedens første Cradle2cradle-certificerede produkt. Som navnet antyder, er det en certificering, som har fokus på hele produktets levetid. Dermed er hele produktions- og værdikæden taget med i overvejelserne ved certificeringen.

Level er opbygget af moduler, der gør den nemmere at opdatere og reparere, og det er ambitionen, at langt flere produkter skal følge samme tankegang og også opnå cradle2cradle-certificeringer.

“Vi skal ændre måden, vi tænker værdi på. Vi har været vant til, at hvis vi køber et produkt til 3.000 kroner, så er det penge, vi vinker farvel til, når vi er færdige med produktet og det ikke holder længere, og vi smider det væk. I stedet bør der være værdi i produkter, som på sin vis aldrig bliver forældede, kan holde i rigtig mange år og løbende blive opdateret, og så sælges videre med høj værdi, når man vil have noget nyt,” forklarer Mads Kogsgaard Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bang & Olufsen vil snart løfte sløret for, hvornår de forventer at kunne brede cradle2cradle-certificeringen ud på langt flere produkter.

Relaterede nyheder

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Back to top button

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies are necessary for the website to function and cannot be switched off in our systems.

In order to use this website we use the following technically required cookies
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Decline all Services
Accept all Services